For omkring 650 millioner år siden indtraf en istid på Jorden. En stor del af overfladen blev dækket af gletsjere, og planeten lignede en stor snebold.
Forskere forstår ikke helt, hvordan livet overlevede denne ekstreme istid, og hvorfor der kort efter skete en eksplosion af komplekse livsformer, drevet af en markant stigning i ilt i atmosfæren. Men de har måske fundet en del af forklaringen - højt oppe i Himalaya.
Her opdagede forskere fra Indian Institute of Science og Niigata University i Japan nogle minerale aflejringer med vanddråber, som muligvis er rester fra et hav, der eksisterede for cirka 600 millioner år siden.
I aflejringerne fandt forskerne bl.a. calcium- og magnesiumcarbonat. Efterfølgende analyser bekræftede, at prøverne faktisk stammer fra et gammelt hav og ikke fra en anden kilde.
"Vi har fundet en tidskapsel for de oprindelige have," sagde Prakash Chandra Arya, PhD ved Indian Institute of Science og hovedforfatter til studiet, som er offentliggjort i tidsskriftet Precambrian Research.
Langsomt voksende organismer spillede en rolle
Ifølge forskerne viste laboratorieanalyser af aflejringerne en lang periode med lav calciumtilførsel - sandsynligvis fordi der blev tilført lidt vand og næringsstoffer fra floder.
"I denne tid var der ingen bevægelse i havene, og derfor ingen calciumtilførsel," sagde Sajeev Krishnan, professor ved Indian Institute of Science, i en pressemeddelelse.
Forskerne mener, at manglen på calcium sandsynligvis også førte til en mangel på næringsstoffer, hvilket muligvis var gunstigt for langsomt voksende, fotosyntetiske cyanobakterier, der måske har tilføjet mere ilt til atmosfæren.
Og det kan have haft en afgørende betydning for, hvordan andet liv har været i stand til at overleve den voldsomme istid. Men om det rent faktisk er årsagen, er der endnu ikke fundet et konkret svar på.
