Se også
Twitter er et særdeles farligt redskab imod lov og orden. Det mener Los Angeles Politi i hvert fald, da The Game ifølge dem har brugt netop Twitter og tweets imod dem.
Los Angeles Sheriff’s Department overvejer at anklage rapperen The Game for at bruge Twitter til at få fans og andre følgere til at chikanere politiet. Helt konkret blev der fra The Games twitterkonto tweetet nummeret til sherifkontoret med en tekst om, at man her kunne søge om en praktiskplads. Det fik folk til at overstrømme telefonerne, hvorfor det var svært for reelle alarmopkald at komme igennem.
The Game siger dog selv, at det var en af hans venner, der havde lavet en joke med hans telefon. Han havde skrevet 5 tilfældige numre og bedt folk ringe til dem uvidende om, at et af dem var til politiets kontor – pointen med at ringe var, at man skulle kunne få en praktiskplads hos rapperen. The Game mener heller ikke, at politiet har bedt ham stoppe, og kan heller ikke se, hvordan de skulle kunne gøre det – de har ikke hans nummer, og han følger ikke politiet på Twitter..
The Game selv er noget fortørnet over udsigten til en anklage om chikane og har følgende at sige om hele sagen:
”Casey Anthony kan slippe af sted med mord, og The Game ryger i fængsel for tweeting. God bless America.”, med reference til den nylige sag om Casey Anthony, der som en anden O.J. Simpson slap for straf for – måske – at have slået sit barn ihjel og tiet sagen ihjel.


























