Modedesigner Victoria Beckham kan åbenbart slet ikke få nok af sin mand. På et foto fra stjernens påklædningsværelse ses hun kigge beundrende på et foto af den halvnøgne fodboldstjerne.

Den tidligere Posh Spice postede fotoet på Twitter. Det viser skønheden, der netop har gjort sig klar til Vanity Fairs Oscars aftershow party.

På billedet vender Victoria Beckham ryggen til fotografen med en hånd i siden. Hun er iført en hellang lys kjole i havfruefacon fra sin egen kollektion.

Teksten til fotoet lyder: ”Ved at være klar til Vanity Fair Oscar party x vb”.

Aftenen igennem holdt hun sine Twitter followers orienteret om festlighederne.

Til stede ved Oscar-festen var også stjerner som Shrek Forever After-skuespillerinden Cameron Diaz, Hannah Montana-stjernen Miley Cyrus, Wall Street: Money Never Sleeps-skuespiller Michael Douglas og selvfølgelig Best Actress-vinderen Meryl Streep.

”Har det så sjovt til Oscar-fest! Jeg har min yndlingsaftenkjole på fra min nye AW kollektion. David så så flot ud i går i Dior,” mente stjernen. Tidligere på måneden viste LA Galaxy-stjernen sin flotte krop frem, da han lancerede sin egen undertøjskollektion for HM.

Han har også optrådt i reklamer for Giorgio Armanis undertøj.

Victoria og David Beckham har kendt hinanden siden 1997. De mødtes til en fodboldkamp, hvor han bad om en date med Posh Spice. Hun vidste ikke rigtigt, hvem den berømte fodboldsspiller var. Men to år senere giftede de sig og har i dag fire børn, sønnerne Brooklyn, Romeo og Cruz og den lille datter, Harper.