En (lidt fuld?) Diddy var ved at komme op at slås med en tilskuer på en natklub, fordi tilskueren ikke drak Diddys eget vodkamærke.

I Danmark er mærket ’Ciroc’ ikke særlig kendt, men en del kendte i USA har taget det til sig og udgivet egne flasker produceret af selvsamme Ciroc. Dette gælder også for rapperen Diddy. For et par dage siden var Diddy og T.I. ude at fejre T.I.’s løsladning, efter at selvsamme i næsten et år har siddet fængslet for besiddelse af euforiserende stoffer, men T.I. endte med at redde Diddys røv sidst på aftenen.

Diddy var gået hen til en meget i mængden, der ikke drak Diddys eget vodkamærke. Af den grund slog Diddy hans kop ud af hånden på ham, men da manden gik hen mod Diddy gemte rapperen sig bag sine sikkerhedsvagter.

Af den grund var der naturligvis optræk til ballade, men T.I. var hurtig til at tage mikrofonen og få alle til at slappe lidt mere af i stedet. Takket være rapperen fra Bankheads indblanden blev der da heller aldrig slagsmål eller noget i denne stil.

Videoen herunder viser en del af det, der skete, om end det er meget svært at se. Hvad der var sket, hvis T.I. ikke havde ageret den kloge fredsforhandler, finder vi aldrig ud af, om end det også kunne være ganske interessant..