Man skulle tro, at smukke Gossip Girl Blake Lively havde lige så stor selvtillid, som hun har berømmelse og penge i banken. Men der tror man fejl. Da den smukke hollywoodskuespillerinde forelskede sig i Leonardo di Caprio, blev intet overladt til tilfældighederne.

Blake Lively vidste, at di Caprio kunne få alle de piger, han ville have. Men hun havde ikke tænkt sig at nøjes med mindre end hans fulde opmærksomhed.

Før den skønne skuespillerinde ville date di Caprio, krævede hun ganske enkelt, at han slog op med supermodellen Bar Rafaeli.

Desuden søgte skuespillerinden hjælp i datingbogen The Rules for at få Inception-stjernen på krogen.

Parret er stadig sammen og siges at være meget forelskede. Mon ikke det er den bedste anmeldelse af datingbogen, forfatterne kunne ønske sig!

Forfatterne, Ellen Fein og Sherrie Schneider, giver følgende gode råd til datinglystne kvinder:

  • Gør ham jaloux – ring ikke til ham – lad, som om du har travlt.Gå til fest, selv hvis du ikke har lyst.
  • Du skal ikke date en mand i mere end to år. Hvis du allerede har ventet et helt år på hans frieri, skal du så virkelig vente et helt år til?!
  • Følg reglerne, selv hvis det går lidt langsomt med datingen. Tag et varmt bad og genopbyg dig selv. Sig til dig selv: ”Jeg er en smuk kvinde – Jeg er god nok i mig selv”.
  • Hvis han ikke ringer, er han ikke interesseret – punktum!

Så piger, ikke noget med at fare desperat rundt efter mænd i byen. Spil kostbar og lad dem komme til jer.

Hvis det lyder som et eller andet fra en fjern fortid, er der kun en ting at sige: Leonardo di Caprio faldt for denne strategi – så det gør din udkårne sikkert også!