Gossip! Russell Brand: Jeg er lykkelig gift

“HVAD? Det kunne hun da godt have sagt,” jokede Russell Brand, da han i Ellen DeGeneres Show blev spurgt, om han skulle skilles fra Kate Perry. “Nå, men hold mig lige orienteret. Når man er berømt, er det, som om et stykke af en selv bliver taget fra en, og det stykker gør bare, hvad det selv vil,” fortsatte den britiske komiker kækt.

Russell Brand kunne dog afvise alle rygter om skilsmisse.

“Jeg er lykkelig gift, indtil døden skiller os ad,” erklærede han.
Men rygterne om et brud har forfulgt parret, der det meste af deres ægteskab har levet på hver sin side af Atlanten.

Diskussionen om Russells ægteskab opstod, efter at komikeren gav Ellen DeGeneres en buket blomster. Buketten fik hun, fordi det var syv år siden, hun havde mødt sin kone, Portia de Rossi.

Russell Brand antydede endda, at Kate Perry måske bliver mor inden alt for længe. “Jeg ville elske det. Jeg elsker de der små babier lige i begyndelsen. Mig og Katy er gudforældre til to tvillinger. De hedder Sam og Donovan. De er kun et år gamle. Først var de kedelige. De var i det store og hele væskegeneratorer. De genererede væske. Ligegyldigt, hvad jeg havde på!” sagde stjernen.

Men heldigvis blev han glad for ungerne senere.

“Nu er de interessante. De smiler og ser på mig og undrer sig. Jeg observerer dem som en videnskabsmand, så jeg kan lære noget af dem,” sagde Russell Brand.

Men selvom Russell Brand påstår, at han er faldet til ro, har han et solidt ry som en damernes mand.
Han har endda opnået den ære at blive udnævnt til Shagger Of The Year af avisen The Sun tre år i træk. Derefter blev prisen omdøbt til The Russell Brand Shagger of the Year Award.

Se klippet her: