Se også
Robert Pattinson og Kristen Stewart er blandt Hollywoods mest omtalte par. Men måske er alt ikke så rosenrødt, som det ser ud.
Twilight-stjernen forlod en bar i Los Feliz i selskab med Disturbia-stjernen Sarah Roemer. Det var tydeligt, at Robert Pattinson ikke var særlig opsat på at blive fotograferet. Han forsøgte at skjule sit ansigt, da han skyndte sig ud af baren La Poubelle og ind i en bil, hvor Sarah Roemer ventede på ham.
Robert Pattinson er yderst populær hos kvinderne, og hans aften i baren var ikke nogen undtagelse.
“Rob måtte bogstavelig talt kæmpe for at holde kvinder væk fra både sin højre og venstre side. Hver eneste kvinde i baren ville tæt på ham, og de fleste ignorerede han. Men han fik øjenkontakt med en pige, og hun forlod stedet sammen med ham!” siger en anden bargæst.
Sarah Roemer og Twilight-stjernen siges at have tilbragt aftenen med venner i baren, før de satte kurs mod Soho House det vestlige Hollywood. Robert Pattinsons kæreste, Kristen Stewart, har arbejdet sammen med Sarah Roemer i filmen Cutlass fra 2007.
Twilight-fans behøver ikke at vente på Kristen Stewarts kommentar til kærestens mystiske opførsel. Hun har nemlig erklæret, at hun ikke har tænkt sig at fortælle pressen noget som helst om sin romance med Pattinson.
“Jeg er selvisk. Jeg synes, at det er mit. Og jeg vil holde alt, hvad der er mit, for mig selv. Det er et sjovt lille spil, og det er en glidebane. Jeg siger altid til mig selv, at jeg aldrig vil fortælle noget om det, for der er ingen pointe eller fordel i det for mig,” sagde hun i et interview med GQ.





























