Se også
Skilsmissen blev færdiggjort i juli måned, men det har tydeligvis ikke forhindret Ryan Reynolds og Scarlett Johansson i at forblive gode venner. I går aftes blev det tidligere par opdaget i hinandens selskab under en koncert med det engelske band Radiohead, der optrådte foran et mindre publikum på Roseland Ballroom i New York.
”Ryan og Scarlett ankom sammen, kort inden showet gik i gang, og de nød rockgruppens optræden. De så på, rockede med og tog af sted sammen, da koncerten var overstået, og de virkede bare som gode venner,” lød det fra en kilde, der fortalte det amerikanske magasin US Weekly om mødet med de to berømtheder.
I december 2010 bekendtgjorde parret, at deres toårige ægteskab var forbi, og skilsmissen blev endelig seks måneder senere. Siden bruddet har både Ryan og Scarlett været sat i forbindelse med andre potentielle partnere, og stjernen fra Lost In Translation virker til at være midt i en ny romance med skuespilleren Kieran Culkin.
Tidligere i september blev de to populære Hollywood-attraktioner opdaget i franske Paris, hvor en romantisk gåtur bød på en intim middag på Pizza Rino på verdensberømte Champs-Élysées. På et tidspunkt lagde den 26-årige skuespillerinde kærligt sin arm om den 34-årige skuespiller, og mange var hurtige til at udtale sig om en genforening, der dog aldrig fandt sted.
Scarlett Johansson datede den noget ældre Hollywood legende, Sean Penn, i flere måneder, men hun gjorde det forbi i juni, da 50-årige Penn angiveligt ikke ønskede at være bundet fast. Ryan Reynolds er regelmæssigt blevet set i selskab med sin The Proposal-medstjerne Sandra Bullock, men de har været gode venner i mere end et årti.
Bullock og Reynolds har tilbragt mere og mere tid sammen, efter de ved brug af gensidig støtte og respekt hjalp hinanden med at komme sig over deres respektive kærestebrud, og de spekulerende historier vil ingen ende tage. Intet officielt er blevet offentliggjort endnu, men mange er overbevist om, at de to i dag er meget mere end bare gode venner.



























