Senest.dk! » Gossip, Musik

Rapstjernen Drakes eks: Han stjal hit fra mig

6 februar 2012

Hiphopsanger og rapper Drake droppede sin kæreste, Ericka Lee, som han datede fra 2010 til 2011. Nu lægger hun sag an mod sin kendte ekskæreste. Den vrede eks hævder nemlig, at hun hjalp ham med at skrive hans seneste hit, Marvin’s Room, men at Drake tog hele æren – og selvfølgelig alle pengene!

Hitsangen kan høres på YouTube, hvor den allerede er afspillet 38 millioner gange. En halv million gange har en Drake-fan downloadet sangen mod betaling.

Ekskæresten er særlig skuffet, fordi hun og stjernen ifølge retsdokumenterne viste hinanden deres digte og sangtekster og havde mange kreative projekter i gang sammen.

”Hun delte sin livshistorie og sine kreative ideer med Drake og stolede på ham som fortrolig, elsker og ven,” lyder det fra ekskærestens advokat.

Ekskærestens sag understøttes angiveligt af SMS’er, hvor Drake skriver: “Det er faktisk dig, der har lavet den sang … det ville være rent lort uden dig.”

Drake har ifølge retspapirerne allerede tilbudt sin ekskæreste 50 000 dollar ”for at holde sig væk og ikke lægge sag an mod ham.”

Men det har hun altså gjort alligevel. Det fremgår ikke af papirerne, hvor stor erstatning hun har tænkt sig at gøre krav på, men foruden et strafgebyr kræver hun at få dækket sine udgifter til advokat og en erstatning for svie og smerte.

Rapstjernen laver ikke kun musik til sig selv – han komponerer også gerne til andre. Han har leveret sange til blandt andre Alicia Keys og Jamie Foxx.

Men nu skal retssagen vise, om han selv skrev Marvin’s Room eller ej.

I 2011 datede Drake We Found Love-stjernen Rihanna. Men lige nu er han single.



Læs mere om de kendte:

Kategorier: ,

Skriv en kommentar

Hold dig til emnet og INGEN spam.

Senest.dk! tager profilbillede fra Gravatar. Få dit eget Gravatar profilbillede ved at oprette dig på Gravatar.com.