Senest.dk! » Gossip, Top Historier

Madonna indrømmer kys med Nicki Minaj

4 februar 2012

Hun skabte overskrifter med en særdeles omtalt optræden ved MTV’s Video Music Awards i 2003, da hun kyssede Britney Spears, og nu er Madonna på banen igen. Den 53-årige sangerinde tog del i et interview med Anderson Cooper på amerikansk TV, og her indrømmede Madonna, at hun for nyligt havde kastet sig ud i et kys med rapperen Nicki Minaj, som i øjeblikket mødes af voldsom kritik for nummeret Stupid Hoe.

I det afslørende interview, som først blev vist på amerikanske skærme tidligere i dag, indrømmede Madonna såmænd også, at kysset fandt sted, efter hun havde fået kastet en del champagne indenbords.

”Det var hendes fødselsdag, og det var faktisk sidst på en af de der dage, hvor hele dagen er gået med optagelser. Vi drak alle med på en fødselsdagsskål for hende, og efter et par tåre champagne kyssede jeg hende, ja,” fortæller sangerinden til den 44-årige vært.

De to sangfugle arbejdede for nyligt sammen på Madonnas kommende single, nummeret Give Me All Your Luvin’, der også byder på et gensyn med rapperen M.I.A. Dronningen af pop, som stadig den dag i dag har et utal af fans verden over, var utroligt imponeret over at arbejde sammen med de to rapstjerner, og det fik Anderson så sandelig også at vide.

”Jeg er en fan af deres musik, men jeg kan også godt lide deres selvstændighed, deres gejst. De er frække og unikke, og de har individuelle stemmer. De er ikke traditionelle popstjerner, og jeg beundrer virkelig dem begge to. Jeg elsker faktisk dem begge to,” forklarede den aldrende blondine, der har toppet hitlister verden over med et utal af populære popsange.

Se et uddrag af interviewet her.



Læs mere om de kendte:

Kategorier: ,

Skriv en kommentar

Hold dig til emnet og INGEN spam.

Senest.dk! tager profilbillede fra Gravatar. Få dit eget Gravatar profilbillede ved at oprette dig på Gravatar.com.