I realityprogrammet Khloe og Lamar afslørede Kim K, at hun gerne vil være borgmester i Glendale, Californien, om fem år.

Men den fremtidsdrøm kan hun nok glemme alt om. Der er en nemlig slet ingen borgmester i Glendale.

Kim K sidder i bilen sammen med sin søster Khloe, da hun kommer med den overraskende melding ved synet af Ross Perot Museum i Dallas, Texas.

”Men så er man nødt til at være borger i Glendale, så jeg køber et hus her,” siger Kim K.

”Noél skal lede min kampagne, men først om cirka fem år år,” fastslår realitystjernen.

Men halvvejs i sin ordstrøm bliver hun afbrudt af, at Khloe stikker hovedet ud ad vinduet for at råbe efter en anden trafikant.

”Det er så cool. Det er fascinerende,” svarer Khloe derefter tørt om Kims politiske fantasier.

Kim K har lige været på ferie og tweetede fotos af sig selv, der danser i en rød buksedragt.

”Stærkt tiltrængt ferie!!” lød teksten.

På et andet foto spiser hun middag alene. Men heldigvis nyder hun bare den sjældne ensomhed, hvis man skal tro billedteksten: ”Fest for en … er jeg ikke bange for.”

Det blev dog en kort ferie. Kourtney and Kim Take New York-stjernen vendte hurtigt tilbage til Los Angeles sammen med sine venner Robin Antin og Carla DiBello.

I lufthavnen var Kim K i sin sædvanlige chikke stil, mørke solbriller, store øreringe og en hvid buksedragt med et gult bælte. Vennerne skubbede af sted med hendes Louis Vuitton-kuffert.