Playboymodel Karissa Shannon truer med at sagsøge Big Brother
Playboymodel og Big Brother-stjerne Karissa Shannon er rasende, efter at skuespiller og tv-vært Denise Welch for sjov trak hendes bukser ned i tv-showet.
Efter den uheldige episode truede Karissa med at forlade showet og sagsøge producenterne.
“Jeg føler mig ikke respekteret, “græd hun. ”Jeg vil tilgive dig i morgen, men i dag er jeg pissesur!” råbte hun, før hun løb ud i haven og råbte: ”Bitch!! Denise trak mine bukser ned. Hun sagde undskyld, men det er ikke OK.”
Senere kom Karissas søster, der også deltager i showet, heldigvis til hjælp. Hun omfavnede stjernen og sagde, at hun opførte sig umodent. Men Karissa havde ikke raset af. Hun vil nemlig også sagsøge Frankie Cocozza, da hun mener, han har udsat hende for sexchikane.
”Jeg er færdig med Frankies sexchikane, han chikanerer mig seksuelt hver dag, og jeg vil hjem!”
Karissa og hendes tvillingesøster havde ellers tidligere sagt, at Frankie Cocozza opførte sig som en typisk harmløs attenårig. Men han har udviklet sig til det værre, mener de nu.
Playmate-modellen er krænket over bemærkninger som “Piger, hvis I nogensinde har brug for det, så kom og sæt et kondom på mig. Vis mig, hvordan man gør det.”
Skænderiet bredte sig til resten af huset. Dagen efter forsøgte Denise Welch at gøre skaden god igen. ”En af de ting, jeg har set frem til, er, at vi ser hinanden igen i verden udenfor,” sagde hun og tilføjede: ”Hvis Natalie havde været her, ville jeg nok have trukket hendes bukser ned, og hun ville have trukket dem endnu længere ned, så jeg valgte den forkerte person,” erkendte hun.
Søstrene Krissa og Kristina Shannon har normalt ingen problemer med at vise sig frem, som ses på nedenstående billede.

