Kendte personer! Katy Perry og Russell Brand skillesDer har længe gået rygter om, at Katy Perry og Russell Brands ægteskab var i alvorlige problemer. Nu har den britiske komiker og skuespiller forlangt skilsmisse efter en jul, som de to stjerner fejrede hver for sig.

Årsagen til bruddet er Russell Brands fortvivlelse over, at Katy Perry ikke ville sætte sin karriere på standby for at stifte familie.

“Jeg tror ikke, at Katy virkelig forstod, hvad ægteskab handler om. Jeg tror ikke, hun var klar til at opgive sin karriere. Det her var ikke en af de lejligheder, hvor Russell fjollede rundt, han ønskede at slå sig til ro og få en familie. Jeg tror ikke, det er, hvad Katy ønsker …” siger en kilde tæt på Arthur-stjernen Russell Brand.

Han har bekræftet bruddet: “Sørgeligt nok afslutter Katy og jeg vores ægteskab. Jeg vil altid beundre hende, og jeg ved, at vi stadig vil være venner.”

The Smurfs-stjernen ønskede, at hendes mand skulle indsende skilsmissebegæringen. Hun er opdraget af dybt religiøse forældre og ønskede ikke at såre dem.

De to mødte hinanden ved MTV Music Awards i 2009 og giftede sig kun et år senere i Indien ved en traditionel hindu-ceremoni med masser af kendte personer til stede.

Russell Brand havde ikke yderligere kommentarer, da han i går forlod Hotel Savoy i London. Han bar hat og mørke solbriller. Da han blev bedt om en kommentar, var svaret: “Jeg kan ikke sige noget om det. Det er jeg ked af. Jeg er blevet ringet op af 1500 mennesker i dag. Jeg beklager virkelig.”

Sammen med ham var sanger Florence Welch fra bandet Florence and the Machine.