Hvor er Jessica Biels forlovelsesring?
I julen friede sanger og skuespiller Justin Tiberlake til Jessica Biel. Men der er stadig ingen forlovelsesring på hendes finger!
New Years Eve-skuespilleren ankom alene til W magazines fest, der var en optakt til Golden Globe-overrækkelserne. Hun strålede i en gylden kjole fra Oscar De La Renta.
De eneste smykker, hun bar, var to armbånd.
Der skulle ellers ikke være tvivl om, at hun har sagt ja til Justin Timberlake. Den tidligere ’N Sync-stjerne faldt angiveligt på knæ og friede juledag, mens parret var på skiferie i Jackson, Wyoming.
Timberlakes bedstemor, Sadie Bomar, har bekræftet forlovelsen.
”Ja, Justin er forlovet. Jessica er en rigtig sød pige, hun er ærlig, og vi elsker hende. Hun er en dejlig repræsentant for miljøet, og det er Justin også, en fin ung mand. Jessica bliver et dejligt familiemedlem,” sagde hun.
Parret blev kærester i januar 2007. Men i marts sidste år gik de fra hinanden. Men tilsyneladende kunne de ikke undvære hinanden. I juli genoptog de forholdet.
I pausen datede Justin angiveligt stjerner som Mila Kunis og ekskæresten Cameron Diaz.
Justin Timberlake har også haft et tre år langt forhold til Ooops … I Dit It Again-stjernen Britney Spears. Forholdet sluttede i 2002, og der gik rygter om, at hun havde været utro.
Bruddet inspirerede Justin Timberlakes version af Cry Me A River, som blev et af de mest populære singles på albummet Justified.
Måske er det også Britney Spears’ forlovelse med sin tidligere manager, Jason Trawick, der har inspireret Justin Timberlake til at forlove sig.


