Så kom det store øjeblik endelig! Efter seks børn og syv års samliv har Brad Pitt købt en forlovelsesring til Angelina Jolie.

Juveleren bekræfter historien: ”Jeg kan bekræfte, at, ja, Robert Procop har faktisk designet en forlovelsesring til Angelina Jolie, designet i samarbejde med Brad Pitt.”

Det verdenskendte par er ellers tit blevet spurgt, hvorfor de aldrig har giftet sig. I år antydede Moneyball-stjernen, at bryllupsklokkerne måske ville lyde for parret før eller senere.

Tidligere har parret ellers sagt, at de ikke ville gifte sig, før alle homoseksuelle i USA havde samme mulighed. Men så længe kan de måske slet ikke vente alligevel.

The Tourist-skuespillerinden bar ringen, da hun besøgte Los Angeles County Museum of Art for at nærstudere en samling af kinesisk kunst sammen med Brad og sønnen Pax.

Det kendte par har endnu ikke bekræftet, at de har forlovet sig.

Til gengæld er juveleren bag ringen ikke nærig med detaljerne. ”Brad havde en særlig vision for denne ring, hvilket han indså i løbet af et årelangt samarbejde. Han ønskede, at hver detalje skulle være perfekt, så jeg fandt frem til en diamant af fineste kvalitet og tilpassede den til den præcise størrelse og form, der vil passe Angelinas hånd. Brad var meget involveret og holdt øje med alle aspekter af skabelsen af det kreative design,” forklarer han.

Det bliver Angelina Jolies tredje ægteskab. Hun har tidligere været gift med den britiske skuespiller Jonny Lee Miller og med Billy Bob Thornton, from 2000 to 2003. Brad Pitts ægteskab med Friends-stjernen Jennifer Aniston varede i fem år.

Det sluttede brat, da han mødte Angelina Jolie under optagelserne af Mr & Mrs Smith. Sammen har parret en børneflok på seks: femårige Shiloh, tvillingerne Knox og Vivienne på tre år samt Maddox på ti, Pax på otte og Zahara på syv, der alle er adopterede.