Hollywood-stjernen Nicolas Cage kom på kant med skattevæsenet på grund af en gæld på cirka 14 millioner dollar fra årene 2002-2007.

Men nu er han godt i gang med afdragene, skriver TMZ. Season of the Witch-stjernen har netop betalt 6 millioner dollar. Godt begyndt er halvt fuldendt – nu skylder han kun otte millioner dollar!

“I løbet af min karriere har jeg betalt mindst 70 millioner dollar i skat. Men uheldigvis skylder jeg, på grund af en juridisk situation, yderligere cirka 14 millioner dollar til skattevæsenet,” har stjernen tidligere forklaret. Han tilføjede, at han nu har fået nye ansatte til at håndtere situationen.

“Alle skatter vil blive betalt,” lovede han.

Nicolas Cage har sagsøgt en tidligere manager for at drive ham til økonomisk ruin. Han har også beskrevet sin økonomiske situation som dyster og “katastrofal.”

Men den tidligere manager, Samuel Levin, er gået til modangreb i retten. Han forklarer, at han advarede stjernen om, at han var nødt til at tjene hele 30 millioner dollar om året, hvis han ville fortsætte sit luksusliv.

Samuel Levin forklarer, at Cage i 2007 alene købte tre nye huse. Det løb op i mere end 33 millioner dollar. Han flottede sig også med 22 nye biler – herunder 9 Rolls Royce – tolv eksklusive smykker og 47 kunstgenstande.

Ifølge Samuel Levin bruger stjernen det meste af sin fritid på at bruge penge på sit eksklusive liv med 15 huse, yachtsejlads, et jetfly og kæmpemæssige fester.

Desuden skylder Kick Ass-skuespilleren ifølge sagsanlægget sin tidligere manager 128,872.98 dollar for hans hjælp med at administrere pengesagerne.