Senest.dk! » Gossip

Lindsay Lohan sagsøges for påkørsel

31 januar 2012

Hun har ikke altid været lige heldig, når det kommer til færdselsreglementet, og nu sagsøges Lindsay Lohan for en påstået påkørsel, hun angiveligt stak af fra sidste år. Nubia Del Carmen Preza hævder, at hun blev ramt af Lohans Maserati, da hun krydsede en vej i den vestlige del af Hollywood, Californien, den første september 2010, og det er alt andet end gode nyheder for den 25-årige skuespillerinde.

Søgsmålet forklarer, at Preza led invaliderende og seriøse, personlige skader, smerte, lidelse og kvaler som resultat af ulykken, og barnepigen søger godtgørelse for lægelige udgifter og den tid, hun var tvunget til at holde fri for arbejde. MailOnline kontaktede skuespillerindens talsmand Steve Honig, men han nægtede at kommentere sagen, fordi Lindsay tilsyneladende ikke har modtaget søgsmålet endnu.

Tidligere på måneden blev Mean Girls-stjernen, der så sent som i sidste uge fik klasket to parkeringsbøder på sin forude, sagsøgt af en paparazzifotograf ved navn Grigor Balyan, som også søger betaling for en tilsvarende ulykke. Hans advokat Neil Steiner har fortalt, at Lohan bliver sagsøgt, fordi hendes assistent kørte bilen under skuespillerindens vejledning, og Balyan kom angiveligt alvorligt til skade som resultat af sammenstødet.

Steiner hævder, at hans klient blev behandlet for ortopædiske og neurologiske skader, og at han forsøgte at nå en aftale med Lindsays forsikringsselskab. Ifølge advokaten var tilbuddet dog ubetydeligt, og han forklarer, at han bare ønsker en rimelig og retfærdig kompensation for den påkørte paparazzifotograf. Lohan er i øjeblikket på prøvetid, efter hun i 2007 blev dømt skyldig i at køre bil i påvirket tilstand, og fremtiden ser ikke lys ud for den unge sladderdronning.



Læs mere om de kendte:

Skriv en kommentar

Hold dig til emnet og INGEN spam.

Senest.dk! tager profilbillede fra Gravatar. Få dit eget Gravatar profilbillede ved at oprette dig på Gravatar.com.