De kendteBlækket er knap tørt på Russell Brands skilsmissebegæring. Men nu dater hans eks, den kendte Firework-stjerne Katy Perry, allerede igen.

Popstjernen har indledt et forhold med den Baptisite Giabiconi, en sexet fotomodel fra Frankrig.

Han er verdens højst betalte fotomodel. Det er nu ikke, fordi den skønne popdiva med det blå hår står og mangler pengene. Hun sluttede et forlig med Arthur-stjernen Russell Brand, der gav afkald på at få så meget som en øre ud af Teenagedream-sangerinden.

Katy Perry mødte angiveligt Lagerfield-modellen ved Paris Fashion Week, skriver Celebzter.com.

“Han sad ved siden af hende til showet. Så spiste vi alle sammen middag forleden aften, de holdt hinanden i hånden og så afslappede ud, og nu er de uadskillelige,” påstår en kilde.

Prinsesse Kasia Al-Thani, der er en god veninde af fotomodellen, siger, at han er betaget af Katy Perry.”Baptiste er en fantastisk model, musiker og humanist. Han er en fantastisk fyr, han er totalt betaget, og Katy er den perfekte pige for ham,” siger prinsessen.

Fotomodellen bestilte derfor en kæmpe buket blomster til sin udkårne, som skulle leveres på hotellet. Sådan kom det nu ikke til at gå, fordi der opstod ildebrand nærheden af blomsterbutikken.

”Men han er forelsket,” fastholder en kilde. Foruden Lagerfield har franskmanden også poseret for Chanel, Roberto Cavalli og Giorgio Armani.

Katy Perrys fascination af mode har fået hende til at tilbringe hele Paris Fashion Week i den franske hovedstad. Eller var det måske snarere den nye store kærlighed, der trak?