Tamara Ecclestone glitrer af diamanter på solferie
Tamara Ecclestone har ikke noget imod at vise sin skønne krop frem … og heller ikke sine mange penge.
På stranden i Dubai bar fotomodellen, tv-stjernen og milliardærdatteren for 100 000 pund.
Hun var åbenbart ikke bange for at tabe kostbarhederne i bølgerne. Under vandgangen bar hun sit Rolex, det diamantbesatte armbånd, diamantøreringene og guldarmbåndet med diamanter fra Cartier.
Foruden det gyldne bling-bling bar hun en bikini med krokodilletryk.
Tamara Ecclestone, der er datter af Formula One-boss Bernie Ecclestone, elsker at holde ferie i Dubai, hvor hun er omgivet af andre rige og berømte stjerner. Så sent som i april sidste år besøgte hun feriestedet med sin kæreste, børsmægler Omar Khyami.
Det var tydeligt, at hun nød juleferiens ro i bølgerne. Men harmonien fik en brat afslutning, da hun vendte tilbage til Storbritannien.
“Det er den værste traffik nogensinde fra Heathrow … jeg vil tilbage til Dubai!” skrev hun vredt på Twitter.
Imidlertid havde skønheden pligter at passe i London, hvor hun skulle stå for åbningen af London Boat Show.
I øjeblikket må hun desuden finde sig i, at der er håndværkere på besøg i det hus i Kensington, som hendes far har købt til hende. Huset har en værdi af svimlende 45 millioner pund, og renoveringen kommer til at koste glamourmodellen 18 millioner pund.
Men så er der til gengæld også natklub, bowlingbaner, skønhedssalen og naturligvis spabad til stjernens fem hunde.
Tamara Ecclestone indrømmer, at hun nu og da bliver kritiseret for sin noget overdådige livsstil i disse krisetider. Hun er dog så beskeden at beskrive sig selv som “en pige som alle andre.”







