Se også
Katie Holmes søger fuld forældremyndighed over sin datter med Tom Cruise, seksårige Suri, fordi hun er fast besluttet på ikke at blive lukket ude af sin datters liv.
Top Gun-stjernen og hans ekskone Nicole Kidman adopterede børnene Connor og Bella under deres ægteskab. Men efter skilsmissen kom børnene til at bo hos deres far og blev trofaste scientology-støtter. Dawson’s Creek- skuespillerinden ønsker ikke, at det skal gå hende som Nicole Kidman.
”Bella og Connor elsker deres far og scientology, det så Katie på første hånd, og det er en af grundene til, at hun søger fuld forældremyndighed. Katie vil ikke komme på andenpladsen i sin datters liv, punktum, og hun er klar til at kæmpe mod Tom i retten. Katie viger ikke, og hun vil gøre, hvad der skal gøres, for at sikre, at hun selv kommer til at opdrage hende,” siger en kilde.
I 2007 afslørede Nicole Kidman, at hendes adoptivbørn kalder hende Nicole. Samtidig kunne Katie Holmes fortælle, at børnene er så tæt knyttet til Tom Cruise, at de kaldte hende for mor.
I dag bor nittenårige Isabella sammen med sin kæreste, Eddie Frencher, der også er medlem af scientology-kirken. Hun drømmer om at blive kunstner. ”Vi er meget stolte over at være medlemmer af scientology-kirken,” sagde hun for nylig i et interview med New Idea.



























