Det sidste stykke tid har en hel masse gossip, sladder og nyheder rundt omkring i verden været fokuseret på Justin Bieber og hans kæreste Selena Gomez, da parret ifølge rygter menes at være midt i et brud. Der blev midlertidigt heller ikke gjort den store indsats for ikke at hælde benzin på bålet, da de to i går aftes ankom hver for sig til Teen Choice Awards i Los Angeles.

Det blev der dog til de mange fans store begejstring gjort noget ved senere på aften, da parret formåede at kvæle de mange diskuterede rygter ved offentlige fremvisninger af gensidige følelser fra tilskuerpladserne. De to sangere sad ved siden af hinanden hele aftenen, hvor der både blev holdt i hånden og uddelt kys, og der blev også vist store følelser, da de to mødtes bag scenen, efter at Gomez havde optrådt med sit band The Scene.

Det var alt i alt en begivenhedsrig aften, der resulterede i intet færre end fire priser til Bieber og hele fem til Gomez, og de to unge superstjerner havde naturligvis også god tid til at posere for de opstillede kameralinser og mange fans inden showet for alvor gik i gang.

Den 19-årige Selena Gomez så imponerende godt ud i en elfenbensfarvet kjole uden stropper, og der blev taget adskillige billeder sammen med Demi Lovato, en anden Disney stjerne, og flere bandmedlemmer. Det 17-årige popikon Justin Bieber var iført en lædervest, butterfly og skjorte og fik æren af at posere sammen med den amerikanske supermodel Tyra Banks.

Billeder af Justin Bieber og Selena Gomez på den røde løber til Teen Choice Awards 2011.

Selena Gomez og hendes bandmedlemmer til Selena Gomez and The Scene.