Senest.dk! » Gossip

Jude Law dropper hatten – og afslører hårtab!

20 januar 2012

Til premieren på Sherlock Holmes: Game of the Shadows i Paris mødte skuespiller Jude Law op uden hat – og meget mere tyndhåret end sædvanligt!

Stjernen har ellers gået med hatte, kasketter og huer i flere måneder. Selv til celebrity-begivenheder gik han op ad den røde løber iført hat. Journalister har forsøgt at overtale ham til at fjerne hovedtøjet – men forgæves.

Men nu har han altså besluttet at afsløre, at han har lidt et dramatisk hårtab inden for det sidste års tid. Han så ud til at have et fuldstændig afslappet forhold til sit nye look, da han smilede til kameraerne sammen med sin modelkæreste, Jacqui Ainsley, der var iført en enkel og elegant sort kjole.

Jude Law så også ud til at være glad for at posere med alle de fans, der var kommet for at se ham.

Stjernen var noget mere hårfager, da han i 1999 blev berømt som den forkælede rigmandssøn i The Talented Mr. Ripley, hvor han spillede over for Matt Damon.

På Graham Nortons tv-show blev han i december sidste år spurgt, hvorfor han dækkede hovedet så konsekvent.

”Jeg er blevet glatraget til min nye film, og jeg har den værste frisure, du nogensinde har set. Du kan se den i biografen til næste år,” lovede han.

Den 38-årige stjerne har tidligere benægtet påstande om, at han skulle have forsøgt sig med hårimplantater. Heldigvis så hans nye frisure – eller mangel på samme – absolut ikke ud til at genere stjernens fans.

Se traileren for Sherlock Holmes 2 her:



Læs mere om de kendte:

Kategorier: ,

Skriv en kommentar

Hold dig til emnet og INGEN spam.

Senest.dk! tager profilbillede fra Gravatar. Få dit eget Gravatar profilbillede ved at oprette dig på Gravatar.com.