Senest.dk! » Gossip, Stil og Skønhed, Top Historier

Joan Rivers har gennemgået 739 plastik-operationer

4 februar 2012

Skuespiller Joan Rivers er berømt for at ændre udseende konstant. Hun har nemlig gennemgået 739 plastikoperationer! Selv i Hollywood er det temmelig usædvanligt.

I realityshowet Anderson fortalte stjernen, at hun faktisk får foretaget en plastikoperation hver weekend. Hver tiende operation er gratis.

”Det er ligesom en lille kop kaffe, man bliver bare ved,” sagde hun.

Men hendes datter, Melissa, er bekymret over Smurf-stjernens trang til at lægge sig under kniven hver eneste uge.

”På et tidspunkt begyndte jeg at føle, at risikoen er større end fordelene, og jeg ønskede, at min mor skulle vide, hvad jeg mente om det. Jeg tror, jeg gjorde det ret klart, og jeg fandt ud af, at de fleste af mine venner er svage, og hun fik dem så let som ingenting til at skifte standpunkt!” forklarer Melissa.

Hendes berømte mor havde nemlig et retorisk trick i ærmet. Alle vennerne sagde til hende, at hun ikke skulle få lavet mere plastikkirurgi. Men stjernens svar var: ”Hvad nu hvis jeg betaler for alle her i rummet? Hvad vil I så have lavet? Hver eneste en af jer!”

Det viste sig selvfølgelig, at alle vennerne godt kunne ønske sig, at deres udseende fik et løft.

Men da stjernen skulle have en tatovering for at fejre sin 78-års-fødselsdag, blev det til gengæld aldrig til noget: “ De anbragte mig i et rum med spejle, og jeg skulle have den på røven, og jeg kiggede og blev så deprimeret. Jeg sagde: ”Dæk det der straks!”, men min veninde fik en tatovering,” forklarer hun.

Vennerne jokede ellers med, at The Simpsons-stjernen burde have en tatovering af ordene: ”Hvis jeg bliver væk, ring til Betty White.”

Måske mente de, at der kunne være en risiko for, at den ældre dame blev væk.

Men selv om Joan Rivers efterhånden er en ældre dame, tyder hendes skarpe tunge bestemt ikke på, at forstanden er aftagende!

Her er et klip af Joan Rivers og hendes datter.



Læs mere om de kendte:

Skriv en kommentar

Hold dig til emnet og INGEN spam.

Senest.dk! tager profilbillede fra Gravatar. Få dit eget Gravatar profilbillede ved at oprette dig på Gravatar.com.