Den kendte sangerinde Jennifer Lopez og hendes unge elsker Casper Smart var tydeligvis uvenner, da de forleden kørte til optagelser af talentshowet America Idol i Los Angeles.

American Idol-dommeren og Casper Smart blev set i en Convertible, hvor de så ud til at skændes, kort før hun gik i studiet. Hun var afslappet klædt i en limegrøn tanktop og håret i hestehale.

Jennifer Lopez rynkede vredt øjenbrynene, og hun forlod bilen uden at se sig tilbage. Backup-danseren kiggede ikke efter hende.

Men Love Don’t Cost A Thing-sangerinden ved bedre end nogen, at the show must go on. Hun gik kort tid efter i studiet i en kort changerende højhalset pailletkjole og sorte stiletsko. Håret var nu sat op i en meget elegant frisure, og hun bar store runde øreringe.

Det er ingen hemmelighed, at Jennifer Lopez drømmer om flere børn. Men spørgsmålet er, om Casper Smart skal være far til dem.

Til en pressekonference for sin nye film, What To Expect When You’re Expecting, sagde den 42-årige tvillingemor: “Det ville være en velsignelse for mig. Men lige nu er jeg fokuseret på at gøre det rigtigt med de her to, Max og Emme. ”

Den kendte sangerinde antydede også, at hun måske kunne finde på at adoptere børn. ”Før filmen tænkte jeg aldrig særlig meget på adoption overhovedet, og jeg var så fokuseret på at få mine egne, og det tog mig et stykke tid at få ine egne. Men efter filmen, og mens jeg lavede filmen, holdt jeg de her to små etiopiske tvillinger, og man forelsker sig straks .. det gik op for mig, at jeg faktisk godt forstår, hvordan nogen kan gøre det,” sagde stjernen.

Jennifer Lopez indledte angiveligt sin affære med Casper Smart i november 2011, kun fire måneder efter hendes brud med tvillingernes far, Iconos-stjernen Marc Anthony.