Twilight-stjernen Kristen Stewart var nervøs for filmfestivalen i Toronto. Men da hun tilfældigt mødte den kendte skuespiller James Franco, steg humøret straks.

Filmfestivalen var Twilight-stjernens første gensyn med fans, journalister og fotografer, efter at pressefotos afslørede, at hun var Robert Pattinson utro med instruktør Rupert Sanders.

Men det gik bedre end forventet: ”Kristen og James stødte ind i hinanden på Intercontinental Hotel i Toronto under filmfestivalen, og de talte sammen i tyve minutter. Der var masser af flirt, og Kristen elskede den opmærksomhed, hun fik fra James, som roste hende, sagde, at han synes, hun er en fantastisk skuespillerinde, og roste hendes seneste film, On the Road, ” siger en kilde.

Det tilfældige møde var så vellykket, at 127 Hours-stjernen fik Kristen Stewarts telefonnummer og inviterede hende på middag.

”Kristen sagde først nej, men grubler over ideen. Hun ved, at hun må videre efter sit brud med Rob. James vil helt sikkert gerne se Kristen igen, og der er ikke noget bedre for en pige med et knust hjerte end at blive beundret af en flot mand,” mener kilden.

Men selvom Twilight-stjernen vil videre i sit liv, ankom hun til filmfestivalen iført sin ekskærestes T-shirt – og desuden havde hun angiveligt medbragt en samling bamser, som Robert Pattinson har købt til hende.