Hvad skjuler Jude Law?
Jude Law var ikke vild med at blive fotograferet, da han i går gik i byen med sin veninde Lisa Moorish i Soho, London.
Ganske vist var Jude Law i sorte bukser, sort jumper og læderjakke med hue, men trods det mørke look blev han afsløret af sit smil.
Sherlock Holmes-stjernen skar en anstrengt grimasse og fik mere end travlt med at slippe væk, da han opdagede, at han var blevet genkendt. Han drejede om på hælen og skyndte sig i den modsatte retning, hvor han hurtigt fik prajet en taxa og kørte væk.
Jude Law burde ellers ikke have noget at skjule. Han er i øjeblikket officielt single, efter at han i februar 2011 brød for anden gang med Two Jacks-stjernen Sienna Miller.
Men hans kendte ledsager, Lisa Moorish, var heller ikke glad for fotograferne. Hun skjulte sit ansigt, så hun ikke var til at genkende, skyndte sig hen til sin bil og kørte væk i al hast.
Lisa Moorish er britisk singer-songwriter.
Hun har været forsanger for Kill City og arbejder i øjeblikket på en ny start på sangkarrieren.
Men i dag er hun bedst kendt for de to børn, hun har fået med berømte rockstjerner.
I 1998 fik hun datteren Molly med Liam Gallagher fra Oasis. Fem år senere fødte hun sønnen Astile Louise, hvis far er Pete Doherty.
Hun har kendt Jude Law, siden de mødte hinanden i Primrose Hill, hvor halvfemserberømtheder som Kate Moss, Sadie Frost, Ewan McGregor og Rhys Ifans kom sammen.
Gruppen fik sit navn fra den forstad i det nordlige London, hvor mange af stjernerne kom fra.


