Senest.dk! » Gossip, Skandaler

Her er manden, Kris Jenner var utro med

14 januar 2012

Den unge fyr, som Kris Jenner – dengang Kardashian – var sin mand utro med, har nu afsløret sin identitet til Star magazine.

I realitystjernens nye bog, ”Kris Jenner … And All Things Kardashian” betegnes manden kun med navnet Ryan. Nu erkender animator Todd Waterman, at han er manden, der ødelagde Kris’ første ægteskab.

Han var 24 år, da affæren begyndte. ”Det var skandaløst. Vi datede i halvandet år,” fortæller han.

”Det ene øjeblik lavede jeg brownies til mine venner og arrangerede familiebarbecue, det næste øjeblik var jeg midt i en vanvittigt intens affære. Jeg satte Kourtney, Kimberley og Khloe af ved skolen og skyndte mig af sted for at møde Ryan,” skriver Kris Jenner i bogen.

Men Robert Kardashian havde fået mistanke om, at hans kone var utro. En dag fulgte han efter hende og fandt hende i favnen på den mange år yngre mand. Kardashian annullerede straks alle sin kones kreditkort.

Efter afsløringen af sin kones utroskab var O.J. Simpsons advokat så nedbrudt, at retten skønnede, han var en potentiel fare for sine børn. Hun fik derfor midlertidigt fuld forældremyndighed.

”Det er sandt, at jeg var meget vred, da jeg fandt ud af, at hun havde en affære, og jeg ville skilles,” sagde Robert Kardashian dengang.

Kort tid efter mødte Kris Kardashian Bruce Jenner. Robert Kardashian prøvede nu at få retten til at pålægge sin kommende ekskone et forbud mod at bo sammen med medlemmer af det modsatte køn, hvis børnene også skulle bo der. Hun svarede igen med at beskylde ham for emotionelt misbrug.

I dag siger Todd Waterman, at han ikke er særlig glad for at være omtalt i Kris Jenners bog, men heller ikke særlig overrasket.

”For mig hænger det nært sammen med alt det andet, de allerede har gjort for at vælge, hvad de viser offentligt frem, og hvordan de fremstiller sig selv,” siger han.

Her et billede af Kris Jenner og hendes nuværende ægtemand, Bruce Jenner.



Læs mere om de kendte:

Skriv en kommentar

Hold dig til emnet og INGEN spam.

Senest.dk! tager profilbillede fra Gravatar. Få dit eget Gravatar profilbillede ved at oprette dig på Gravatar.com.