Jennifer Anistons fans venter i spænding på, at stjernen vil bekræfte rygtet om, at hun er gravid. Men måske venter de endnu engang forgæves!

Den 42-årige barnløse stjerne blev set i Hollywood med sin kæreste, Justin Theroux. Sandt at sige så hun bestemt ikke gravid ud.

Det er ikke første gang, der går rygter om, at Friends-stjernen venter familieforøgelse. Denne gang skyldes de, at Jennifer Aniston har sagt til sin agent, at hun trænger til en pause og ikke vil indspille film igen lige foreløbig. Men måske vil hun bare have lidt tid sammen med sin nye kæreste.

I hvert fald er stjernen indtil videre lige så slank og veltrimmet, som hun altid har været.

Parret har for nylig været på en romantisk ferie i Colorado, hvor de foretrak at blive hjemme på hotelværelset frem for at gå i byen om aftenen. Horrible Bosses-stjernen har med andre ord haft masser af tid til at blive gravid.

Men hendes stramme jeans, jumper, den mørke vinterfrakke og et par støvler med kilehæl ligner desværre ikke et forsøg på at skjule en voksende topmave. Men stjernen ønsker at bruge tid på at fokusere på sig selv og forhåbentlig blive mor, siger en kilde. Der kan sagtens gå et par måneder, før en graviditet bliver synlig. Men rygterne om at Aniston er hele seks måneder henne i graviditeten, ser der ikke ud til at være hold i.

Jennifer Aniston og Justin Theroux må vente lidt endnu med at hvile sig og vente på at blive forældre. De skal nemlig begge i gang med at promovere filmen Wanderlust, hvor de mødte hinanden på settet. Filmen kommer på de hvide lærreder i næste måned.