Er Jennifer Aniston gravid?
Er Jennifer Aniston gravid? Hun har skåret ned på sin arbejdstid og imens svirrer rygterne om, at Friends-stjernen skal være mor. Nogle mener endda, at stjernen allerede er seks måneder henne!
Stjernen har besluttet, at hun ikke vil spille filmroller foreløbig. Hun skal dog markedsføre filmen Wanderlust, men har sagt til sin agent, at hun må have en pause. Netop under optagelserne af Wanderlust mødte 42-årige Jennifer Aniston sin to år yngre kæreste, Justin Theroux.
“Hun vil fokusere på sig selv og forhåbentlig blive mor. Hun tænker på at lancere sin egen tøjkollektion, så hun kan være mere hjemme,” siger en kilde til Daily Mail.
Det er dog ikke ligefrem første gang, der går rygter om, at Jennifer Aniston er gravid. Fans kan godt vente med at købe champagnen, selvom stjernen på det seneste har droppet flere celebrity-begivenheder.
Hun var blandt andet fraværende ved uddelingen af Golden Globes.
Til gengæld mødte hun frem til en forevisning af Paradise Lost:3. Men her dækkede stjernen sin mave, påstår andre gæster.
Marley & Me-stjernen har før bedt sine fans tage det helt cool: “Jeg tror, folk helt ærligt bare ønsker at se mig som mor og gift og barfodet og gravid i køkkenet. Og jeg vil bare gerne sige: ”Slap nu af, alle sammen! Det skal nok ske,” sagde en selvsikker Jennifer Aniston i 2011.
Samtidig går der i dag rygter om, at en anden kendis er gravid. Kilder siger, at Angelina Jolie, der i forvejen har seks biologiske og adopterede børn med Brad Pitt, venter sig igen!