Jennifer Aniston: Mest sexede kvinde nogensinde
Mange misunder Jennifer Aniston hendes flotte udseende og glamourøse livsstil. Nu er den 42-årige tidligere Friends-stjerne løbet med titlen som Sexiest Woman of All Time.Ikke nok med det, men ærkerivalen Angelina Jolie måtte nøjes med en tiendeplads.
Det er læserne af bladet Men’s Health, der har stemt om, hvem der er den mest sexede kvinde nogensinde. Måske fik Aniston den fornemme titel, fordi hun tidligere i år spillede sin mest sexede rolle i filmen Horrible Bosses. Her spillede hun en flirtende tandlæge med en grov kæft.
Jennifer Aniston medgiver, at hendes roller ikke ligefrem har været sexede alle sammen. “Den mindst sexede rolle var Jeannie Buller i tv-versionen af Ferris Buellers Day Off,” vurderer stjernen selv.
Men hvis hun selv skulle vælge verdens mest sexede kvinde nogensinde, ville hun gå tilbage i tiden. “Kampen står mellem Brigitte Bardot og Gloria Steinem. Hvis jeg skulle vælge en, ville jeg sige Gloria, fordi hun har det hele. Det er sexet,” mener Aniston.
Hun er heller ikke i tvivl om, hvad der gør en mand sexet. Det drejer sig foruden mavemuskler om evnen til at få hende til at le, omsorg og et ego af nogenlunde realistiske dimensioner, afslører skønheden.
Blandt de andre kvinder i konkurrencens top ti var Marilyn Monroe, Oops – She Did It Again-stjernen Britney Spears og Material Girl-sanger Madonna.
Journalisten på Men’s Health har sin egen fortolkning af, hvorfor præcis Jennifer Aniston blev nummer et: “Det er sexet at være sjov, og Jennifer Aniston er sjov. Hendes jordbundne personlighed får hende tilat virke tilgængelig. Hun spiller sjældent dum, og hun overspiller sjældent en rolle. Hun er sjov på en stilfærdig, forfriskende menneskelig måde,” fremgik det af bladet.
Men foruden disse kvaliteter har skønheden en superflot krop. Hun er en ihærdig work out-entusiast og siges at være temmelig fanatisk, når det drejer sig om at passe sin diæt.







