Se også
Hollywood holder vejret, og rygterne går, om at Pitt og Jolie endelig gifter sig i denne weekend. Journalisterne står allerede tæt uden for det kendte pars slot i Frankrig, mens der er hektisk aktivitet indenfor.
Parret forlovede sig i april, da han gav hende en diamantring til en værdi af mere end halvanden million kroner.
De to skuespillere har bedt bryllupsgæsterne donere penge til velgørenhed i stedet for at komme med gaver. Men de har allerede købt bryllupsgaver til hinanden for en formue.
Mens Moneyball-stjernen har købt et ur til 2,5 millioner kroner til sin tilkommende, har Angelina Jolie investeret ti millioner kroner i en helikopter til Brad Pitt.
Bryllupsringene er bestilt hos juveler Robert Procop, som tager 5 millioner kroner for de matchende ringe.
Til gengæld har Procop, der er Lara Croft: Tomb Raider-skuespillerindens private juveler, brugt hele året på at fremstille ringene, der er udført i rødguld med en diamant i hver.
Parret planlægger at gifte sig på slottet, men skal også vies på det lokale rådhus ifølge fransk lovgivning.
De lokale kalder den kommende fest for hr. og fru Smiths bryllup, fordi det kendte par mødte hinanden under optagelserne af filmen Mr. And Mrs. Smith.
Det kendte par har ellers i årevis fastholdt, at de ikke ville gifte sig, før homoseksuelle overalt i USA kan gøre det samme. Men det lykkedes børneflokken på seks at overtale dem.



























