Senest.dk! » Gossip

Britneys eksmand taler ud om 55 timers ægteskab

6 februar 2012

Britney Spears og hendes barndomsven, Jason Alexander, var kun gift i 55 timer tilbage i 2004. Så fik Ooops … I Did It Again-stjernen ægteskabet annulleret.

Men for Jason Alexander var brylluppet ikke nogen joke, fortæller han nu.

”Jeg var forelsket i hende. Jeg tror, at hun følte det samme,” siger han i et interview på ABC’s show 20/20. I dag giver han stjernens managementteam skylden for lynskilsmissen.

Da de nygifte fortalte Femme Fatale-stjernens managementteam den glade nyhed, var begejstringen lig nul.

”De ville ikke høre tale om det … Britney kom tilbage, og så sluttede det. Det var ret vildt,” fortæller han.

Men i begæringen om annullering af ægteskabet står der, at Britney Spears ” manglede forståelse for sine handlinger, i en grad så hun ikke var i stand til at indgå ægteskab.”

”Bullshit,” siger stjernens første eksmand til den påstand. ”Det var nok det værste ved det. Jeg havde selvfølgelig følelser involveret.”

Jason Alexander er ikke i tvivl om, hvorfor Britneys managementteam ikke accepterede ægteskabet. Han er nemlig hverken rig eller berømt.
”Hvis du virkelig involverer dig i et forhold med en stjerne, og du bare er en almindelig mand, så vær sikker på, at du gør det af forretningsmæssige årsager!” siger han bittert.

Selv har stjernen sagt om sit ægteskab med Jason Alexander, at hun opførte sig dumt og oprørsk.

Siden har hun været gift med danser Kevin Federline, som hun har to sønner med. I dag er hun forlovet med tidligere manager Jason Trawick.
Men hendes første mand er ikke begejstret. Han føler, at hans ekskone udelukkende planlægger bryllup med Jason Trawick, fordi hun er umyndiggjort efter en stærk depression, ligesom hendes sønner en overgang boede hos deres far.

”Det ligner et svar på noget af det fra retten. Det er en pæn måde at få det hele til at hænge sammen på ved at gifte sig med sin fører,” mener han.



Læs mere om de kendte:

Skriv en kommentar

Hold dig til emnet og INGEN spam.

Senest.dk! tager profilbillede fra Gravatar. Få dit eget Gravatar profilbillede ved at oprette dig på Gravatar.com.