Se også
Britney Spears skal giftes med Jason Trawick. Oops! …I Did It Again har sagt ja tak til en mand for tredje gang. Men alligevel skal alt være anderledes end ved stjernens to første bryllupper.
Spears giftede sig første gang med barndomsvennen Jason Alexander i Las Vegas. Brudekjolen var erstattet af forrevne jeans og en baseballcap. Brylluppet blev annulleret to dage efter. Begrundelsen var, at Britney Spears “ikke forstod sin handling.”
Hendes næste bryllup med Kevin Federline var stærkt mediedækket. Denne gang håber hun på et traditionelt og mere privat bryllup med sin forlovede og tidligere manager, Jason Trawick.
Der bliver ikke tale om et kæmpe celebrity-bryllup. Britney Spears planlægger at gifte sig i familiens selskab, sandsynligvis i Kentwood, Louisiana, hvor hun kommer fra.
“Hun vil have et traditionelt bryllup med god mad, omgivet af sin familie, hendes to sønner og alle sine barndomsvenner,” siger en kilde tæt på stjernen.
Men en af barndomsvennerne, hendes eksmand Jason Alexander, er langt fra begejstret for udsigten til, at Britney Spears gifter sig igen. Han mener nemlig, at hun adlyder sin far og sin tidligere manager Trawick udelukkende for at undgå problemer med forældremyndigheden over sine to sønner med Kevin Federline.
“Det er trist. Jeg ved, at alle synes, jeg skal være glad for det her, men det er jeg ikke. Jeg tror, det er falsk, og at folk er bange for at sige det. Hvis man ser på alle billederne, er der ingen kontakt med dem. Det er, som om de spiller teater,” siger Britneys første eksmand, der nok ikke skal regne med at komme på gæstelisten til Britneys tredje bryllup.
Britney Spears og Jason Trawick holdt juleferie i New York.






























