Se også
Elton John er rig og berømt, men som alle andre forældre bekymrer han sig om sit barn. Candle in the Wind-stjernen frygter, at lille Zachary vil blive udsat for mobning.
Superstjernen og hans partner, David Furnish, blev forældre juledag 2010. Det kendte par fik sønnen ved hjælp af reagensglasmetoden og en rugemor.
”I skolen vil de andre børn sige: Du har ikke nogen mor. Vi er kommet langt, men der er stadig homofobi, det vil der være, indtil der kommer en ny generation af forældre, som ikke præger deres børn med det, ” mener Elton John, som forudsiger, at lille Zachary får det endnu sværere, fordi han har en kendt far:
“At være søn af nogen, der er berømt, er en kæmpe fodlænke om anklen. Det bliver meget svært, ” siger den bekymrede far, der har afsløret, at Zachary kalder ham selv ”daddy”, mens David Furnish har kaldenavnet ”papa.”
Men den lille dreng behøver i hvert fald ikke tvivle på sine forældres kærlighed.
”Han er fantastisk, han er så god til at rejse, han elsker at se folk, og det gør vores liv – han er glasuren på kagen. Jeg tror, det ændrer alle. Det er det mest vidunderlige, man overhovedet kan opleve, ” siger Rocket Man-stjernen om sit nye liv som far.
Zachary er i dag tyve måneder gammel.
Det har angiveligt kostet de to mænd over en million dollar at blive forældre. De har ikke afsløret, hvem ægdonoren og surrogatmoderen er.
Det kendte par planlægger at blive forældre igen, for at Zachary ikke skal blive enebarn.



























