Angelinas nytårsforsæt: Baby igen i 2012
Angelina Jolie og Brad Pitt kan tilsyneladende slet ikke få børn nok. Børneflokken består allerede nu af seks biologiske og adopterede børn. Men nu hvor tvillingerne Vivienne og Knox har holdt deres tre års-fødselsdag, er det på tide at udvide familien, mener parret ifølge kilder.
Den 8. december skålede Brad Pitt for sin 36-årige kones debut som instruktør af In The Land Of Blood And Honey i restaurant Magnolia i Hollywood. Men måske var der endnu en grund til at skåle, nemlig et nytårsforsæt om endnu flere børn i 2012!
“Hun joker konstant om trillinger. Og faktisk joker hun ellers ikke særlig meget. Hun og Brad har talt meget om det. Der er ingen tvivl om, at hun får et barn til,” siger en ven af parret.
Spørgsmålet er, om det overhovedet er en god ide, at Angelina Jolie får flere biologiske børn. Hun har haft to højrisiko-graviditeter. Begge gange steg hendes blodtryk meget, og hun fik sukkersyge.
Intet tyder på, at Angelina vil stille sig tilfreds med at blive adoptivmor endnu engang. “Jeg ved ikke, om hun vil overleve en tredje omgang. Men Angelina er fast besluttet. Hun har bestemt at give børnene en lillebror eller -søster så snart som muligt,” siger en kilde.
Men parret ser ud til at more sig med at drille medierne med babyrygter og svare svævende på pressens spørgsmål.
“Intet er planlagt … jeg kunne godt gå hen og blive gravid,” sagde Angelina Jolie for nylig.
“Jeg ved ikke, om vi er færdige endnu … jeg ved det ikke,” sagde han i 60 Minutes.