Amber Rose afslører: “Kim K ødelagde mit forhold til Kanye West”
Fotomodel Rose Amber afslører nu, at hendes eks, rapstjernen Kanye West, modtog en stribe intime fotos fra Kim K, mens han datede hende selv.
Samtidig var Kim K selv i et forhold med sportsstjernen Reggie Bush fra Dolphins.
“De var begge to utro, ” mener Amber Rose i dag.
“Hun sendte billeder, jeg sagde: “Kim, hold op. Lad være med at være sådan,” siger Amber Rose i dag. Men realitystjernen ignorerede hende totalt.
Modellen opfattede hendes tavshed som et angreb, ikke bare på hende selv, men også på kvinder i almindelighed.
Ved Kanye Wests Watch The Throne-koncert for nylig var Kim K blandt gæsterne. Her var rapstjernen meget ivrig efter at komme til at i nærkontakt med Kim K til et afterparty. De to har kendt hinanden som venner i årevis.
Men deres venner har afvist spekulationer om, at der nogensinde har været romantik i luften mellem rapperen og Kim K.
Da Amber Rose for nylig blev spurgt direkte, om hendes eks nogensinde havde dated Kim K, ville hun ikke ud med detaljer. “Vi skal jo også være søde,” grinede hun.
Men nu siger modellen, at Kanye Wests forbindelse med Kim K faktisk er en hovedårsag til, at hun ikke længere er sammen med ham.
Alligevel er hun ikke bitter. “Jeg vil gerne takke hende,” siger hun om realitystjernen. “Hvis hun ikke havde prøvet at ødelægge mit forhold, ville jeg aldrig have mødt Wiz, og så ville jeg ikke have været så lykkelig, som jeg er nu,” forklarer hun, der i dag dater rapstjernen Wiz Khalifa.