Alessandra Ambrosio venter barn igen
Victoria’s Secret supermodellen Alessandra Ambrosio venter sit andet barn med sin forlovede, forretningsmanden Jamie Mazur. Den 30-årige attraktion på diverse catwalks verden over, som i november tog del i undertøjsgiganten enorme fremvisning, bekræftede den glædelige nyhed over for magasinet US Weekly sidste måned, og hun havde ingen intentioner om at skjule, hvor begejstret hun er.
”Familie er det vigtigste i livet for mig, og jeg er henrykt over at tilføje et ekstra medlem til flokken,” forklarede Ambrosio i en udtalelse til bladet. ”Jeg er heldig at have en kærlig og støttende familie. Det er en sand velsignelse, at den snart vokser yderligere.” Brunetten med de uendelig lange ben og hendes kommende mand har allerede en tre-årig datter, og de glæder sig alle til, at Anja Louise bliver storesøster.
Alessandra fødte Anja i august, 2008, og den store begivenhed fandt sted i byen Florianopolis i supermodellens hjemland, den eksotiske, sydamerikanske feriedestination Brasilien. Ambrosio har siden fortalt det brasilianske magasin Istoe Gente, at hun på nuværende tidspunkt er omkring fem måneder henne, og det fået nogle eksperter til at ryste på hovedet.
Er det sandt, hvad Ambrosio har fortalt, så betyder det noget overraskende, at den 30-årige model havde været gravid i adskillige uger, da hun gav sig til at gå på scenen iført undertøj, englevinger og høje hæle for årets Victoria’s Secret modeshow i november. I løbet af det altid populære show, skiftede Alessandra undertøj intet mindre end tre gange, og hun fik æren af at bære et par vinger, det havde taget syv måneder at lave.