Senest.dk! » Film og TV, Gossip

Grædende Kim K fortryder lynbryllup

29 januar 2012

Kendte! Måske kan det nye afsnit af Kourtney & Kim Take New York overbevise seerne om, at Kim K’s ægteskab ikke var fake.

Her bryder Kim K grædende sammen over for sin søster Kourtney: ”Det er hårdt for mig. Han har et godt hjerte, han er kristen, på papiret er han alt, hvad jeg ønsker, i en person, men af en eller anden grund har jeg ikke hjertet med,” indrømmer hun og beder sin familie støtte sig.

”Han forelskede sig i mig, og jeg forelskede mig i ham, men nu er alle mine følelser forandret,” græder realitystjernen.

Hun fortæller, at hun havde regnet med at være gift og have børn, når hun fyldte tredve. ”Jeg har fejlet,” indrømmer hun. ”Jeg ønsker ikke længere at være gift.”

Stjernen erkender sit ønske om skilsmisse efter et møde med mediet John Edwards, som fans af realityserien kunne se i sidste episode. Mediet sætter angiveligt pigerne i forbindelse med deres afdøde far, advokat Robert Kardashian.

Under sessionen spørger mediet søstrene, om en af dem var fraskilt.
”Jeg er skilt, jeg mener, jeg er gift nu, men jeg er blevet skilt før,” siger Kim K, som var gift med musikproducent Damon Thomas, til de brød i 2004.

Derefter spørger “Robert Kardashian” via mediet angiveligt sin datter, om hun mon så har lært noget af den skilsmisse.

Den samtale får realitystjernen til at reflektere over sit ægteskab.

”Det, der var så skørt ved det, var, da vi talte om skilsmisseting. Jeg føler helt ærligt, at jeg ikke kan gøre det her med Kris mere. Jeg føler, det gik alt for hurtigt for mig. Du ved, jeg ikke er lykkelig …”, siger hun senere til sin søster.

Men beslutningen om skilsmisse er ikke let at tage. Kim K giver udtryk for, at hun har ondt af både sin mand og alle de gæster, der spildte tid og penge på at deltage i det enorme bryllup.

Alligevel er det nok tvivlsomt, om den nye episode vil formilde de mange Kardashian-haters.



Læs mere om de kendte:

Kategorier: ,

Skriv en kommentar

Hold dig til emnet og INGEN spam.

Senest.dk! tager profilbillede fra Gravatar. Få dit eget Gravatar profilbillede ved at oprette dig på Gravatar.com.