‘The Tonight Show’ har afskediget en håndfuld ansatte, hvilket har fået værten Jay Leno til at acceptere en nedskæring i sin løn for at redde andre medarbejdere på NBC, der er ved at skære ned på udgifterne.

NBC Universal indførte nedskæringerne i fredags, fortæller en kilde, der er bekendt med handlingerne.

Personen bad om ikke at blive identificeret, fordi NBC Universal ikke officielt har afsløret nedskæringerne.

Den mindre lønseddel kommer til at påvirke omkring 10 procent af de ca. 200 mennesker, der arbejder på ‘The Tonight Show’, der stadig er et af de mest sete sene aftenprogrammer.

Seerne burde ikke kunne se nogen forandringer i udførslen af ‘The Tonight Show’, sagde personen.

NBC Universal forsøger at forbedre deres finansielle formåen under ejerskabet af Comcast Corp., der købte underholdningsfirmaet sidste år.

Leno har genereret mellem 150 mio. kr.  og 181 mio. kr. årligt som vært for ‘The Tonight Show’.

Hans løn vil blive reduceret til ca. 120 mio. kr. efter at have foretaget de nødvendige foranstaltninger til at redde folks arbejde.

Jay Leno har også tjent godt ved sin nebengeschæft som stand-up komiker.

“Jays største bekymring er de vidunderlige mennesker, som arbejder sammen med ham på ‘The Tonight Show’, sagde Bruce Bobbins, der er talsmand for Leno.

“Han gjorde, hvad der var nødvendigt for at sikre deres velbefindende.”

Flere andre medarbejdere på ‘The Tonight Show’ modtog også nedskæringer i deres indtjening.

David Letterman, vært på et rivaliserende sent aftenprogram på CBS, accepterede en markant reducering i sin løn tilbage i 2009.

Programmets besparelser på udgifterne blev først rapporteret på Deadline Hollywood, en hjemmeside, der overvåger underholdningsindustrien.

Comcast købte en anseelig andel af NBC Universal for over 37 mia. kr. og flere andre kabel-tv kanaler, der er blevet sat til en værdi af omkring 44 mia. kr.

Udover deres tv koncern og flere andre kabel kanaler, så ejer NBC også Universal Pictures filmstudier og temapark.

Comcast, der har hovedsæde i Philadelphia, får de fleste af deres penge ved at sælge kabel-tv og internet med høj hastighed.

Trods deres gode rangering, er ‘The Tonight Show’ ikke en lukrativ forretning for tiden.

Det var årsagen til nedskæringerne i fredags, der forventer at formindske programmets ugentlige budget til omkring 3.6 mio. kr., eller hvad der svarer til 25 %, ned til 10 mio. kr.

Det er det samme niveau som for få år tilbage.

Leno slog Letterman til rollen som den nye vært for ‘The Tonight Show’ efter Johnny Carson forlod programmet tilbage i 1992, og forblev på et af tv-verdens mest eftersøgte job i de følgende 17 år.

På NBCs befaling forlod han programmet i 2009 og blev erstattet af Conan O’Brien.

Efter at have været vært for sit eget program lidt tidligere om aftenen i et par måneder, vendte Leno tilbage som vært på ‘The Tonight Show’ i 2010 , som led i en beslutning, der resulterede i en grim fejde mellem O’Brien og NBC.

O’Brien er nu vært for et sent aftenprogram på TBS.

Under Lenos korte periode som vært for hans eget program i den bedste sendetid, eskalerede det ugentlige budget og blev ikke reduceret betydeligt for at reflektere hans tilbagevenden til sit sene aftenprogram før nu.